10.5.12

Hver eneste gang

Det er næsten altid det samme når vi griller (på den gode måde). Det tager altid længere end forventet, så jeg er ved at kradse af af sult (jo) og øllen slår lidt hårdere på den tomme mave. 
Så når der endelig kommer mad, ÆDER jeg. Og ALT er fantastisk.
Og selvom man har fået mad så slår øllen (eller rosévinen) stadig hårdt....

Man skulle ikke tro det efter det sidste indlæg om ost.

9.5.12

Den der tid

Så er vi vist tilbage ved det gamle.. næsen i bøgerne, cola i glasset, klistrede Dracula-bolsjer everywhere og hule af bøger. (Det er pissehyggeligt)

3.5.12

Hilsen fra solen

I dag kommer indlægget lidt senere af den simple grund at jeg har sluttet mig til resten af AU's studerende til årets Kapsejlads - find mig midt på plænen med en kold øl i solen. 


(Jeg har altid gerne ville være med på Instagram, men hader smartphones og iPhones, så vi gør det bare på en anden måde)

2.5.12

Nye prioriteter

Da mine forældre kom på besøg havde de også et mini-drivhus med til os. 
Så lige så snart det var tørt udenfor søndag var vi alle igang.
Indtil videre står der kun en lille tomatplante og en spand basilikum, men det er nok til at jeg bruger alle mine vågne timer til at hænge ud med hovedet i drivhuset. 
Jeg elsker forår!

1.5.12

Overstimulering

I weekenden havde vi besøg af mine forældre. S og jeg har nemlig opdaget et sygeligt stort og vanvittigt billigt plantemarked, som mine forældre selvfølgelig skulle opleve med deres egne øjne. 
Retrospektivt er det gået op for mig, at jeg måske skulle have gjort det klarere for dem hvor billigt og hvor stort det egentlig er. 

30.4.12

Et indlæg om mine fødder, for dem der måtte være interesserede

Tid til første fod-update (!?). Jeg har jo ventet spændt på om mine fødder skulle falde af (eller bare slå ud) af den ubestemmelige væske. Men nej. Lørdag begyndte de lige så stille at skalle. 
Jeg venter stadig på at den hårdere hud på hælen rigtig begynder at løsnes, for indtil videre har det bare været på tæerne og ovenpå foden!? Det er altså en meget syret oplevelse. 

Jeg tror det her er det mærkeligste indlæg, jeg nogensinde har skrevet. 
(Og der kommer flere af dem)


28.4.12

Ost og jeg

Jeg har vist aldrig fortalt jer om mit forhold til ost (...)
Det er et kritisk forhold, som så langt tilbage jeg kan huske - og længere. Det er egentlig interessant, da jeg kommer fra et hjem, hvor gode, fedtede, lugtende, mugne oste er det lækreste man kan sætte tænderne i lørdag morgen (og fredag aften, søndag morgen, alle frokoster.. Og alle andre tidspunkter). Oste er værdsat hos mine forældre. 
Men selvom jeg bevæger mig mod min 26. sommer, skaber jeg mig stadig som et barn i nærheden af dem. Jeg vil hverken se på, røre, lugte, røre eller lugte folk der har spist af dem, eller genstande der måske/måske ikke har rørt ved dem. 
Det er selvsagt en konflikt der opstår hver gang jeg er hos mine forældre. 

 Og jeg har ingen forståelse for, hvorfor INGEN kan forstå, og tage hensyn til, at jeg har det sådan, og derfor efterlader ostekrummer for et godt ord.
Når det så er sagt, tror jeg heller ikke S forstår mine tvangstanker. Men jeg synes selv at det er et utvivlsomt tegn på kærlighed, når S er syg og jeg laver ham en ostemad alligevel.


27.4.12

Ikke for sarte sjæle

(Advarsel: Ikke for sarte sjæle)
Jeg elsker at læse på kunsthistorie. Især når vi har om det ækle, hæslige, uhyggelige, ubehagelige i kunsten. 
Det er allerbedst, når vores underviser (som er helt uden grænser, det' fabelagtigt) viser billeder af hjerner inficeret med maddiker. 

Måske jeg har presset jer lidt nu? Jeg er mærkelig, det har jeg aldrig lagt skjul på. :)
Anyway, det pudsige er at jeg sagtens kan se på et billede af ovenstående, men når mine medstuderende så viser en video med close-up optagelser af bumser der bliver... ja.. tegningen skulle sige alt.. - men dér siger jeg stop. Måtte kigge væk for ikke at kaste op. 



Og ja, vi er sgu sære på kunsthistorie :)