Viser opslag med etiketten glæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten glæde. Vis alle opslag

21.2.14

Konkurrence vol. 2!

De damer og de herrer. I anledning af alt muligt godt og i virkeligheden ingenting afholder Den Lille Sorte atter konkurrence!

Jeg har været i kontakt med Tex-tryk i Aalborg, som har været så fremragende at sponsorere en t-shirt med en valgfri tegning (fra Den Lille Sorte's arkiv) på til en heldig vinder! Det er så god stil!


Det kunne være dig!

Konkurrencen:

Forleden i bussen blev jeg inspireret af nogle tilfældige fremmedes venlighed overfor nogle andre tilfældige fremmede - og så tænkte jeg; det er der i grunden for lidt af. Så:

For at deltage skal du gøre nogen glad og skrive om det i en kommentar. Altså, du kan give et kompliment, hjælpe en tilfældig fremmed, eller noget helt andet. Bare spred noget uventet glæde og fortæl mig om det i en kommentar på dette indlæg. 
Dokumentation er ikke et krav, men heller ikke af vejen. 

Et eksempel på hvad du kunne gøre.


Der er ikke noget der giver ekstra point (udover den inkluderede gode karma), men man må som altid rigtig gerne dele bloggen med nogen man holder af og liiiiike facebooksiden :)

Konkurrencen slutter tirsdag d. 25. kl. 15, hvorefter jeg trækker en vinder, som så kan meddele hvilken tegning fra arkivet han/hun ønsker på sin t-shirt!

Jeg glæder mig til at læse om jeres venlighed!

**Konkurrencen er slut**


5.1.14

Det var jo ikke meningen


At være fuld af nytårsinspiration og livsgejst (og glæden for weekenden) men samtidig være lammet af syge menstruationssmerter.
Glade nytår. 

14.11.13

Superagtighed

Det er utroligt, hvor stor en forskel en uge kan gøre. Gode nyheder, held i sprøjten, a-kasse-møder og godt selskab ender i en følelse af at være lidt super-agtig. Det må da være ok en gang imellem!


Ps. Kan nu se, at det ligner jeg slår den lille fugl. Men føler mig dog ikke så super-agtig, at jeg er begyndt at slå på dyr. 

18.8.12

Geekery


Helt oprigtig lykkefølelse af at have modtaget den ugentlige nyhedsmail fra Havenyt.dk er så ucool. 

19.5.12

REN

Jeg har sådan en ting med rengøringsmidler. Især nye og uprøvede rengøringsmidler. De giver mig en øjeblikkelig trang til at gøre rent (hvilket kan været ret praktisk).

Efter vores støvsuger gik i stykker forleden og vi derfor måtte købe en ny (til 700kr, overvej hvor mange fodmasker man kunne have købt for de penge!), kan jeg nu konstatere at nye støvsugere virker på samme måde. Fik med det samme støvsuget hele lejligheden og nød helt ubeskriveligt lyden af sand i støvsugerrøret.