Pinligheden selv

Nu begynder det snart at blive pinligt. Jeg havde kun lige sagt at jeg var stærkt tilbage, men så ramte maveonde og en ubehøvlet forkølelse mig. Jeg er lige så utilfreds som I er. 

Til gengæld er jeg så heldig at have én som S, som sørger for mig, når jeg har det skidt.

 Han feder mig op, når jeg ikke kan spise rigtig mad. Kager, is og chips en masse. (Og nu gik jeg lige her og troede at der var chancer for vægttab, men nej nej, det sørgede S for ikke var en mulighed! (suk))

Og han finder strikkeopskrifter til mig, når jeg er træt af at se TV. Se, det er sgu da en god kæreste!

Høns og kyllinger

Der opstår de sjoveste samtaler, når man sidder ved spisebordet efter aftensmaden og virkelig ikke gider at vaske op. 

S og jeg kom til at snakke om høns og deres forhold (på sådan en hvor-store-er-deres-bure-, ikke hvor-mange-kærester-har-de-agtig måde.). 

Jeg er en sund kylling. 

S er en syg kylling. 

Bum. 

Vold i TV

Søndag aften sad jeg troligt foran TV'et og så River Cottage (love). Efterfølgende kom Fra Have til Mave, lovende titel, men er ikke imponeret. Især ikke da Monty (serioulsy?) voldtog en rosmarinbusk med en "meget skarp kniv". 

Så jeg skreg i vilden sky (på engelsk, fordi det er det sprog vi taler her i huset). Jeg er meget ømtålelig, når det kommer til krydderurter...