Ikke den hurtigste knallert på havnen..

Som mange andre har jeg skulle bruge en del af min eftertragtede juleferie på idiotiske eksamensopgaver. Heldigvis står mit gamle værelse næsten urørt, så der er altid en arbejdsplads klar til mig. 

Mit eneste problem er at kontorstolen på mit værelse syntes meget lav. 

Hvilket jeg faktisk fik rigtig ondt i nakken af, sjovt nok. Det undrede mig - for godt nok er det vist nok min gamle kontorstol fra da jeg var yngre, men den har aldrig været i børnestørrelse, så vidt jeg husker. 

Men så var der noget der begyndte at dæmre.....

Så det viste sig bare at det egentlig var mig, der var en kegle. Efter at have siddet med knæene, bogstaveligt talt, oppe om ørene - i en uge. Ahem. 

Driving home for Christmas

Da S og jeg i sidste uge skulle køre hjem til jul, havde vi (jeg) store planer om jule-roadtrip-soundtrack til bilen, hvorfor S blev sendt ud ved morgenstunden for at hente kabler og jeg brugte en time på at samle musik.

 At jeg så ikke kunne finde ud af, hvor jeg havde pakket kablet, da vi endelig skulle afsted, er så en helt anden historie... 

Hope for mankind

Forleden skulle jeg en tur med bussen. Like any other day. 

Så jeg stod der og ventede på at komme af bussen. Jeg mærkede en mands øjne i nakken, og syntes ærlig talt det var ret irriterende. Bryder mig ikke om når folk stirrer uhæmmet.

Men så sagde han noget til mig, som jeg ikke kunne høre, og jeg ville egentlig gerne bare af bussen, da jeg ikke var i humør til mærkelige fremmede mennesker..

Men da han så gentog det han havde sagt, fik jeg lidt røde øre...

Fik heldigvis i min forlegenhed sagt 'i lige måde'..

Sådan noget helt tilfældig venlighed er ualmindelig dejligt. Endte med at stige af bussen med et stort smil, varme i hjertet og lidt håb for menneskeheden (som ellers ikke imponerer mig synderligt). 

Husk at smile til fremmede, måske også sige 'god jul' - du kan redde nogens dag :)

Uhygiejnisk hygge

Når badeværelset er lejlighedens varmeste rum..

Et bombet julelokum?

Det er lidt et problem, når kæresten skræmmes af den julebombe, der tilsyneladende er eksploderet i vores stue. Julepynt, julegaver, jule-alting-allevegne. Det hyg'li'. 

At vende tilbage

Det er ret svært at vende tilbage efter et indlæg som det foregående. Men nu prøver jeg uanset.

Livet vender så småt tilbage til det normale - eller, det påtvinges man i hvert fald, når man starter næstsidste semester på ens uddannelse. Der har absolut været lyspunkter i de tre måneder, jeg har været væk. Det allerstørste var for en lille uge siden, da min bedste veninde fødte sin anden søn og jeg fik lov til at være med til fødslen.

Men når man har været væk i så lang tid, bliver det også en stor mundfuld at starte med at tegne igen. Jeg har kunne mærke hvordan Den Lille Sorte bog har ligget i en bunke de sidste måneder og glødet. Og hvordan den siden har ligget fremme og stirret mig lige i nakken. 

Ej, så slemt har det nok heller ikke været.. 

Sidst, men ikke mindst, tusind tak for jeres beskeder, det har altså virkelig varmet at komme herind. Jeg håber, at der stadig er nogen af jer tilbage derude - Vi ses snart igen :)

Om stilheden

Da jeg værdsætter jer, mine søde læsere, så meget, vil jeg gerne fortælle, hvorfor der har været stilhed og hvorfor der måske vil være stille nogen tid endnu.
Tidligt mandag morgen mistede jeg en kær ven, som også var min bedste venindes mand. Det skete pludseligt og meget uventet, uden nogen varsel. Den sidste uge har været rigtig hård på mange måder og det forventer jeg også at den næste tid bliver. Jeg ved ikke, hvordan tidshorisonten ser ud, men kan mærke jeg trænger til en pause.

Jeg siger det ikke nok, men tak for jeres søde og sjove kommentarer tit og ofte.

Ting der bare ikke er okay

Forleden var S og jeg i biografen for at se Black's Game (Svartur á Leik). Vi havde sat os til rette og reklamerne begyndte..

Og reklamen for den nye More Music-cd begynder og spiller den der horrible sang.. Og der var noget, der ikke var helt rigtigt.

Klaphatten ved siden af mig nynner med?!

Nogle gange er vold i ægteskabet ok. 

Jeg er her stadig!

Beskyldninger

Mød Frans. 

Frans er en lille rødmus, som vi mødte i haven en dag. Han er vældig sød. 

A var ret vild med ideen om Frans og døbte ham straks Frans af Assisi. 

Hun spørger jævnligt ind til ham, men så forleden: 

Dramaa!