27.3.13

Hilsen fra fortidsKira

Da jeg ryddede op i mine gamle gemmer i barndomshjem, fandt jeg denne. Som egentlig er meget sød. 
Kærlig hilsen Kira, 18 år.




26.3.13

O du sorte lykkedrik...


Så sad man der; skrøbelig, træt og vrangvilligt ude af sengen, med sin morgenkaffe...





Ps. Hvis du er i tvivl om, hvad der foregår så se HER.

25.3.13

Og så var der det der speciale..


 
Folk spørger tit, og jeg er altid lidt spændt på hvordan de reagerer.. Har en række forestillinger, der inkluderer folk der bakker væk i skræk..


Men den bedste følelse er, når folk bare synes det er fedt, istedet for at glo på én i stilhed.

Det allerbedste er når folk kender én så godt, at de har det på fornemmeren. 






24.3.13

De der mænd..

Det kan godt være at jeg kan være melodramatisk fra tid til anden, men nogle gange overrasker S mig altså. 


Da jeg spurgte S, hvad pokker det egentlig handlede om, var svaret: "fordi.. fordi... fordi du er ond" ...

23.3.13

Hvem ER jeg?

Som sagt, så sad vi der og nød foredraget med Stine

Hvad jeg ikke umiddelbart havde set komme, var, at jeg syntes at genkende noget andet end Stine's egen streg i én af tegningerne, hun viste frem. Og jo, sørme om hun ikke havde givet spalteplads til Den Lille Sorte!



Fine Stine viste én af tegningerne, jeg havde lavet, efter at have mødt hende sidste år.. Blev pludselig MEGET rød i hovedet og meget lille. 


Jeg ved ikke, hvorfor. Men når jeg presset til yderkanten af følelsesregistret, begynder jeg at tvivle på min egen eksistens og alt der har noget med den at gøre.. 



Jeg endte med at sige tak på trods af tomatkulør og stammen - og det viste sig, at min formodning var sand: Det er sgu mig der har Den Lille Sorte!


Ps. Ville være sikker på at jeg tegnede min rødmen sådan at man kunne forstå det, så jeg googlede 'rødme'. Kan ikke anbefales. 

Pps. Stine er sød. 

Når man endelig træder udenfor hulen..

Jeg kommer ikke så meget ud, disse speciale-dage. Så når jeg endelig skal noget, får skroget hele armen. 


Forleden var jeg med en veninde oppe på vores elskede Kaserne og høre Stine holde foredrag. Pudset og fin blev jeg inspireret af foredraget..



 Fantastisk dag (der kommer en opfølgning). Bare skide ærgeligt at den skal sluttes af med at man finder en plet på den mørkegrå bluse man har haft på hele dagen (været fin til foredrag i), fordi man har hældt mælk ned af maven. Øv. 


22.3.13

Facepalm #2

Nogle gange kan jeg næsten ikke holde mig selv ud. 

* Indsæt random skobutik her.


Goddag praktiske jeg. Du er nedern. 



21.3.13

I dag - Facebook, imorgen - resten af verden!

Så oprandt dagen. 
Dagen hvor Den Lille Sorte fik sin helt egen side på det der voldsomme Facebook. 
(Havde aldrig troet af jeg kunne svede SÅ meget i hænderne)

I er vældig velkomne til at komme over og sige, 'synes godt om' eller like, eller hvad I nu har lyst til :)


E-cigarettens dilemma

Efter S er begyndt på sine e-cigaretter har mit billede af bodegadruk-med-gutterne ændret sig en smule. Måske det bare er mig, der kan sætte spørgsmålstegn ved mængden af potens i jordbærrøgen, der lægger sig om retrolamperne i den lokale bodega... 


(Dette er selvfølgelig min kondenserede forestilling om, hvad der foregår, når S er ude med gutterne. Altså, muligvis en tilpasset sandhed)

20.3.13

Og det vil nok aldrig ændre sig.

Da jeg var hjemme hos forældrene, lovede jeg at kigge igennem nogle af mine gamle ting, som aldrig er kommet med til Aarhus. 

At jeg har mindst 3 kasser mere heroppe, gør kun ondt værre. 

19.3.13

Sikke det roder


Mit hovede og jeg er pt. ikke så gode venner. Har en af de der perioder, hvor man har tusind projekter og ting, man gerne vil, planer og ting der skal gøres. Men hovedet kan ej følge med, og det lider både jeg og Den Lille Sorte under. Beklager og prøver at gøre det bedre! 

10.3.13

I en nøddeskal

Vi tager ofte på små ture sammen, når jeg er hjemme hos forældrene. 




Ved ikke, hvorfor jeg stadig bliver overrasket, når det sker. 

9.3.13

Forestillinger om virkeligheden

Forleden tog jeg til Haderslev. Både for at fejre min mors fødselsdag, men også for at give specialet en skalle. 

Det er altid interessant at se, hvordan virkeligheden ser ud i forhold til de forventninger og forestillinger man gør sig. 



7.3.13

Rå mængder kærlighed

Dét jeg glæder mig allermest til ved foråret er altid at begynde at så ting. Allerede i februar kan man så chili, I kid you not! (Entusiasmen vil ingen ende tage)


Men man skal bare vente så meget. Har stirret ned i min spirebakke hver 2. time i over en uge nu.




Nu er det kun de frø jeg har taget ud af supermarkedschilier, der er spiret. Dem jeg har købt i dyre domme hos Camilla Plum har slet ikke rørt på sig. Men fodrer alligevel begge dele med masser' kærlighed.



3.3.13

Nu med smag af kattepis

Når jeg tænker over det, virker det ret omsonst at opdatere bloggen i dag, da jeg sikkert er den eneste der sidder indefor og kukkelurer, mens solen velsigner resten befolkningens blegfede kinder... Yay afleveringsfrister.. ;) 

Anyhoo. E-cigaretten har fået sit indtog i vores hjem. 


2.3.13

Hvad skoven byder på

Efter jeg er begyndt at arbejde på specialet, er jeg begyndt at tage en daglig gåtur i skoven. Sådan mental og fysisk helse, eller så'rn, ikk.. 


Det viser sig også at være ret underholdende, for Riis Skov indeholder åbenbart nogle ret interessante typer. Mest motionstosser der løber rundt i cirkler (but who am I to judge...)


På sådan en højhellig fredag faldt jeg for eksempel over en herre der joggede rundt i komplet denim-outfit. Jeg tænker bare på de hårde syninger, og tætvævet cowboystof...


Og en herre i intet andet end hvad jeg kun kan beskrive som speedos. Altså. Den første dag i marts. Kulde?
Whatever floats your boat. 

Kunne tilgengæld også sande at the Blair Witch Project og opgave om Slenderman har sat sine spor. På trods af høj sol og munter musik i ørerne virkede skoven pludselig meget stor og tom. Og farlig.