Når man endelig træder udenfor hulen..

Jeg kommer ikke så meget ud, disse speciale-dage. Så når jeg endelig skal noget, får skroget hele armen. 

Forleden var jeg med en veninde oppe på vores elskede Kaserne og høre Stine holde foredrag. Pudset og fin blev jeg inspireret af foredraget..

 Fantastisk dag (der kommer en opfølgning). Bare skide ærgeligt at den skal sluttes af med at man finder en plet på den mørkegrå bluse man har haft på hele dagen (været fin til foredrag i), fordi man har hældt mælk ned af maven. Øv. 

And I was like whaaat?

Igår snakkede jeg med S i telefon fra hans hotelværelse på Djævleøen. 

Did not see that coming. 

Efterfølgende sagde S: "Jamen, kan du ikke huske dengang man var lille og man puttede sine høretelefoner ind i munden fordi det lød sjovt??" 

Nej. Nej, det kan jeg vitterligt ikke. Wtf. 

Ting du ikke troede ville komme fra din venindes mund II

K er lidt ærgelig over at hendes mobil lyder som "en syg kamel".

(Vi kan hermed konkludere at jeg ikke kan tegne kameler, og slet ikke syge. Og ja, den har to pukler, den ene er bare punkteret!)

Se skat!

"Skat, se hvor fint jeg har ryddet op i mit klædeskab!"