8.12.13

Den Lille Sortes allerførste konkurrence!


Det jeg har gået og brygget på (i efterhånden evigheder) er en lille konkurrence. Jo, det er sandt. Man kunne måske endda kalde det en julekonkurrence. Hvaba.

Jeg har gået og pønset på, hvad sådan nogle som jer, kære læsere, ønsker jer mest til jul. Penge? Tøj? Smykker? En rejse? Gavekort? Nej vel? Man skulle næsten tro, at jeg kan læse jeres tanker, for jeg har nemlig fundet den perfekte præmie. En eksklusiv samling af Den Lille Sorte-magneter! som en heldig vinder kan få op og hænge på køleskabet eller andre metalbaserede steder! Se nu bare her:




De inkluderer Irriterende Hipster-Barrista, Hul i Jorden, Rødvinsnydelse og et par forskellige fornøjelige versioner af undertegnede.

Det du skal gøre er at smide en kommentar på dette indlæg og så vil jeg næste søndag (d. 15.12.13) trække en vinder ved en helt tilfældig udtrækning. Du må rigtig gerne dele dette indlæg, invitere folk til at følge Den Lille Sorte eller like Den Lille Sorte på faceren - det er ikke et krav, men så ville jeg blive så glad.

Rigtig god advents- og julekarma til jer alle!

**Konkurrencen er nu slut**

19 kommentarer:

  1. Sådan nogen mægtig fine designermagneter vil jeg da meget gerne få fingrene i :-)

    SvarSlet
  2. Åh - mit ellers så kedelige og frygteligt uinspirrerende køleskab ville blive ynglingsobjekt i hele huset hvis det fik denlillesortemagneter (i ét ord) på sig. Hvor er de fine, altså!

    SvarSlet
  3. Johanne og jeg vil meget gerne vinde dine søde og sjove magneter! vælg os, vælg os. Evt. lav to lodder, fordi vi er to om at skrive denne kommentar - Johanne sidder med på skødet og dikterer, hvad jeg skal skrive. :)

    SvarSlet
  4. Hmmm min kommentar forsvandt... Jeg prøver lige igen: De skønne magneter, må altså meget gerne skynde sig hjem til mig! Jeg har allerede tidligere delt på FB, men gør det da gerne igen :-)

    SvarSlet
  5. Uhh... det er lige det, jeg står og mangler til at hænge årets skrabe-julekalender op med. Og hvis ikke det er nok, så skal julekalenderen hænges op på kærestens helt tomme køleskabslåge. Hjælp en pige med at skabe en smule julehygge i mandehybelen :)

    SvarSlet
  6. Magnetiske magneter! Når jeg går alene rundt i lejligheden lørdag aften og drikker rødvin og hører Edith Piaf, så kunne det bare være hyggeligt med en anden dansende rødvinsnyder lige dér på køleskabet. Så fint!

    SvarSlet
  7. Ih ha altså. Jeg syntes bestemt at jeg skal vinde disse fantastiske magneter af 2 meget vigtige grunde: 1. Jeg ER rødvinsnyderen over dem alle, så om ikke andet skal jeg i hvert tilfælde have den magnet! 2. d. 15.12.13, når du trækker en vinder, er det min fødselsdag, så det kunne simpelthen være så dejlig en fødselsdagsgave!

    SvarSlet
  8. Som brillebærende, erotisk buttet hunkøn fra Aarhus identificerer jeg mig i høj grad med Den Lille Sortes heltinde - og derfor skal jeg selvfølgelig have en af de fine magneter :-)

    SvarSlet
  9. De ville være så sjove og fine at have hængende :-)

    SvarSlet
  10. Jeg ville elske at se på dine tegninger hver dag på mit køleskab! Det vil kun være med til at starte min dag fantastisk <3 Og jeg har delt dig inde på face, da jeg synes, alle mine venner også skal have glæde af dine fantastiske indlæg!

    SvarSlet
  11. Hvor er de fine! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Husk at indtaste dit navn og email, hvis du gerne vil være med i konkurrencen! :)

      Slet
  12. Jeg skal helt klart være med :) Håber forresten du har det dejligt ;)

    SvarSlet
  13. Iih! Jeg vil meget gerne deltage :)))

    SvarSlet
  14. Jeg er med i konkurrencen! Elsker dine tegninger :)

    SvarSlet
  15. Hej hej er det for sent at vaere med?! Du ved jo man er STOR fan :D

    SvarSlet