Børnepasning

Jeg vil mega gerne være typen, der er fuldstændig overskudsagtig og sej og kan babysitte uden problem.

Altså, det kan jeg i princippet godt - det er ikke et problem - men sej er jeg ikke. 

Jeg overtænker nok i virkeligheden bare..

..lidt.. 

Men... Selvom jeg er bange, bliver der alligevel så mærkeligt tomt, når det bliver aflyst.

På eventyr

Mens vi havde besøg af S's ven blev en tur til Skagen pludselig en tur i Randers Regnskov i stedet (dansk sommervejr, ftw). 

Bortset fra skræmmende høj luftfugtighed og mange børn var det køreturen værd. 

Jeg mødte endda et par dovendyr! De er fanme søde. 

Til gengæld havde de også fritgående (!?) flagermus og aber (de er absolut lige skræmmende), som fik skræmt livet jævnt ud af mig. Der MÅ være love mod den slags?!

F*** - part II

I oktober sidste år havde jeg en rædselsfuld episode med en edderkop på badeværelset. Da jeg i fredags kom hjem fra brunch og hygge med K sad selvsamme (er jeg helt sikker på) koloenorme edderkop i vinduet i opgangen, og spærrede dermed praktisk talt vejen op til min lejlighed. F***.

Den befinder sig stadig derude og hænger faretruende tæt over hoveddøren, klar til at angribe når man mindst venter det. Hvorfor kan 'naturen' ikke bare bestå af grøntsager og pæne blomster?

F***

Hvad fanden gør man, når man står splitterravende i meget lille rum, ansigt til ansigt med verdens største edderkop som har taget plads på radiatoren (og dermed praktisk talt spærrer eneste udgang)? 

Man skriger og vækker selvfølgelig kæreste som kommer farende med støvsugeren og "vist nok" har fået ram på denne satan. 

Men "vist nok" er ikke helt godt nok for mig. Jeg har hele weekenden (og er det stadig) været ræd for at gå på toilet. At radiatoren er placeret centimeter fra toilettet (sagde rummet var småt) hjælper absolut ikke. 

 

Du som jeg både hader og elsker

Da jeg var alene hjemme efterspurgte jeg gode gyserfilm i en frokostpause. Hvilket mundede ud i, at vi sad tre piger om min computer og så trailere - bl.a. til Paranormal Activity 2. Da jeg ikke engang kunne se traileren uden at skrige og holde mig for øjnene, blev vi enige om, at jeg nok skal vente med at se den til jeg er i nogens selskab.

Ps. Endte dog med at se The Silent House mens S spillede Half Life. Sad skiftevis med strikketøj, puder og hænder foran ansigtet og fingeren på pauseknappen. UF.