Som I sikkert har fundet ud af
efterhånden, spenderer jeg 80% af min tid på
universitetsbiblioteket i øjeblikket. Og man skulle ikke tro det,
men man oplever mange interessante ting deroppe (ikke et ord om at
det eventuelt kunne være fordi man keder røveren ud af bukserne
deroppe..). Eksempelvis har jeg efter en del semestre fundet ud af,
at hvis du gerne vil have en ordentlig plads, skal du komme inden
biblioteket åbner (kl. 9, red.). Hvad ingen fortalte mig om, var
mængden af mennesker, der står i kø allerede 8:50.
Vi
snakker Magasin-udsalg. Billetsalg til Lady Gaga. Roskilde lige inden
de vælter hegnet (har jeg ladet mig fortælle, siden jeg aldrig har
været der). We're talking a lot of people. Som alle sammen vælter
ind af de samme to glasdøre, det sekund de låser op. Og op af den
forholdsvis smalle trappe.
Forleden
kom jeg dog lidt for sent (først kl 9:01 - alle var indendøre da),
og endte bag en meget ældre herre, der på trods af hans størrelse
fyldte enormt meget (skulle jo løbe op og have den plads dér). Jeg
undrede mig over, hvad sådan en ældre herre lavede der, da han
tydeligvis ikke var bibliotikar (ret sikker på, at han er for
gammel, og derudover havde han ingen uniform på. Hvilken uniform det
skulle være, ved jeg ikke, men... nå!).
Her
ser vi så mig i hvad der skal forestille gadedrengehop (...) på vej
til biblioteket. Min rygsæk er langt fra ligeså smart, som den jeg
er iført på tegningen.. Og den ældre herre på den anden side af
stregen.
Jeg
kommer endelig forbi ham og op til min plads ved siden af L. Senere
på dagen går jeg forbi computerområdet, og ser igen den ældre
herre. Nu ved computer. Og så husker jeg ham fra sidste
eksamensperiode....
Jeg
havde nemlig sat mig ved siden af selvsamme ældre herre en dag, hvor
jeg skulle udskrive nogle papirer, og imens jeg venter på at
computeren logger på (traditionen tro har biblioteket kun computere,
der fungerer i sneglefart), vandrer mit blik. Til naboens skærm. Og
stiller skarpt på uklædte, unge drenge. Og piger. Og storbarmede
kvinder. Og kønsdele i store formater. Selvsagt rødmer jeg som
langt ind i helvede. På trods af at det intet har med mig at gøre.
Er det sært, at jeg simpelthen ikke tror mine egne øjne? Kan da
ikke forestille mig, at en ældre herre som denne, ville vandre helt
op til et universitetsbibliotek for at se på porno
(altså, klam porno) (altså. VIRKELIG)? Men jo. For han
kommer der hver dag. Disse dage har han sågar bevæget sig ind på
sexchats.
Gad
vide hvordan han præsenterer sig selv?
Her
ser vi mig, der forsøger at komme forbi en usandsynligt slingrende
herre // Og her går det op for mig, hvem herren er, idet jeg ser på
hans skærm. (Og har tilsyneladende mistet alt håret af skræk?)
Glæder
mig i øvrigt til at se, hvem der lander på bloggen nu med den
samling nøgleord, jeg har lavet... Hm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar