Efter jeg er begyndt at arbejde på specialet, er jeg begyndt at tage en daglig gåtur i skoven. Sådan mental og fysisk helse, eller så'rn, ikk..
Det viser sig også at være ret underholdende, for Riis Skov indeholder åbenbart nogle ret interessante typer. Mest motionstosser der løber rundt i cirkler (but who am I to judge...)
På sådan en højhellig fredag faldt jeg for eksempel over en herre der joggede rundt i komplet denim-outfit. Jeg tænker bare på de hårde syninger, og tætvævet cowboystof...
Og en herre i intet andet end hvad jeg kun kan beskrive som speedos. Altså. Den første dag i marts. Kulde?
Whatever floats your boat.
Kunne tilgengæld også sande at the Blair Witch Project og opgave om Slenderman har sat sine spor. På trods af høj sol og munter musik i ørerne virkede skoven pludselig meget stor og tom. Og farlig.
He he .... uuuuuuh
SvarSletSkønne løbetyper:) I min park er det mest underlige hundeluftertyper, man støder på. Alle løberne har derimod tætsiddende løbetøj på. Og jeg er også sygt bange for skove og parker. Altså hvis jeg er alene. Ellers er de ren idyl.. Det er i grunden irriterende.
SvarSletGlæder mig også at se hvad sommeren kan byde på i skoven :)
SletOg det ER irriterende, har det på samme måde. Damn you, horror movies...
Jeg gad godt have været vidne til mit eget ansigtsudtryk, de gange nogen har kaldt de der syv træer i elleve rækker for en skov. Men lærer man at gå i ottetaller, og undlader at se for meget til venstre, kan man godt kortvarigt holde liv i illusionen.
SvarSletAltså, i mangel af bedre, må man vel nøjes ;) Men er fuldt enig, at illusionen bedst opretholdes, hvis man færdes i den inderste(eller yderste? - kommer vist an på, hvad det er i forhold til. Lad os sige vandsiden) del. Uanset er det praktisk talt umuligt at få en velbalanceret nydelsestur med alle de afsindige løbere alle vejne... :)
Slet