I skovens dybe, stille ro

Jeg kan stadig godt lide at gå tur i skoven. 

Jeg synes bare, at det er så usandsynligt irriterende at blive forstyrret af prust og nær-sammenstød med løbere konstance.

Alt jeg ønsker mig er at kunne sidde og nyde en stille, kontemplerende stund og lyden af vandet.

Men det får man fanme aldrig lov til i Risskov. 

Så er de sgu også selv ude om det. 

Hvad skoven byder på

Efter jeg er begyndt at arbejde på specialet, er jeg begyndt at tage en daglig gåtur i skoven. Sådan mental og fysisk helse, eller så'rn, ikk.. 

Det viser sig også at være ret underholdende, for Riis Skov indeholder åbenbart nogle ret interessante typer. Mest motionstosser der løber rundt i cirkler (but who am I to judge...)

På sådan en højhellig fredag faldt jeg for eksempel over en herre der joggede rundt i komplet denim-outfit. Jeg tænker bare på de hårde syninger, og tætvævet cowboystof...

Og en herre i intet andet end hvad jeg kun kan beskrive som speedos. Altså. Den første dag i marts. Kulde?

Whatever floats your boat. 

Kunne tilgengæld også sande at the Blair Witch Project og opgave om Slenderman har sat sine spor. På trods af høj sol og munter musik i ørerne virkede skoven pludselig meget stor og tom. Og farlig.