Efter jeg havde været til frisøren og havde færdiggjort nogle ærinder, kom jeg pludselig i tanker om at jeg havde glemt at åbne drivhuset i haven (det skal man når det er så varmt, ellers dør baby!)
Så jeg spurtede - svedende som stor orne - hjem for at redde hvad reddes kunne.
I desperationen virkede det logisk at puste luft ind i drivhuset via mundkraft.....
Ps. Intet døde. Min salat er glad, mine tomater og bladbeder ligeså. Lykke!