Forår i luften

Jeg synes egentlig ikke at min entusiasme nogensinde bliver gengældt. 

Jeg sværger, det var altså ikke pølserne jeg kunne dufte.

Et sørgeligt lille røvhul

Jeg beklager altså min mangelfulde opdatering. Jeg er røget i et sort hul af mangel på selvtillid, speciale-angst,  bronkitis, vrede over dumme bankrådgivere og generel gloom. 

Woe is me.

Så er det heldigvis ikke værre, end at pigerne fra læsesalen lige kan hive én op til overfladen med pizzahygge (i det mindste for et par timer). R havde disket op med metervis af pizza, som vi alle beundrede og nu tænker tilbage på som var det en myte.

Man skal ikke kimse af søde akademiker-piger, vin og pizza, skal man ej. 

Those were the days..

Nogle gange, når jeg arbejder på specialet, og det går op for mig at min sidste lange sommerferie er long gone, sidder jeg og dagdrømmer.... 

...om dengang jeg var barn og jeg havde et badedyr, der var en hest og hed Frankes.

Alt var nemmere dengang.

Da moster var dreng

På de to gode sommerdage tog den hjemkomne familie og vi andre på stranden. Her kom jeg i tanke om sjove ting, vi plejede at lave på stranden, da moster var dreng. 

Umiddelbart var det mig, der synes det var sjovest, endte i hvert fald selv med at bygge en sandhavn til børnenes både. Det var SÅ sjovt.

De aner ikke, hvad de gik glip af!

Screw summer!

Man ender altså med at blive tosset glad for regn, når man har en have med grøntsager, der skal vokse sig store og saftige. På sådan en (jysk) træls og hellig måde.  

Not a girl, never a woman

Da solen skinnede igår blev jeg inspireret til at være tøset og det-der-boho. Jeg havde fundet mig en "omg, zupernem og idiotsikker!!!1"-tutorial på youtube (I kan allerede fornemme, hvor vi er på vej hen, ikke?) og gik optimistisk igang. 

Men pigen løj jo. Tydeligvis. Supernem-rodet-frisure-med-tørklæde fungerer kun på folk med medfødt medgørligt og smukt hår, desuden med et kranie der har indbygget tørklæde-holder i nakken. 

Jeg tror bare, jeg dropper at være pige.

Destruktiv hygge

Vores 'nye' underboere og jeg har startet en fantastisk tradition. Et givent tidspunkt på eftermiddagen mødes vi tilfældigt i haven og ender med at drikke rosé og øl i timevis. Det betyder desværre også at jeg intet konstruktivt får lavet om aftenen, men det er måske også en ok grund at have.

Hjerne som en guldfisk

Efter jeg havde været til frisøren og havde færdiggjort nogle ærinder, kom jeg pludselig i tanker om at jeg havde glemt at åbne drivhuset i haven (det skal man når det er så varmt, ellers dør baby!) 

Så jeg spurtede - svedende som stor orne - hjem for at redde hvad reddes kunne. 

I desperationen virkede det logisk at puste luft ind i drivhuset via mundkraft..... 

Ps. Intet døde. Min salat er glad, mine tomater og bladbeder ligeså. Lykke!

Hver eneste gang

Det er næsten altid det samme når vi griller (på den gode måde). Det tager altid længere end forventet, så jeg er ved at kradse af af sult (jo) og øllen slår lidt hårdere på den tomme mave. 

Så når der endelig kommer mad, ÆDER jeg. Og ALT er fantastisk.

Og selvom man har fået mad så slår øllen (eller rosévinen) stadig hårdt....

Man skulle ikke tro det efter det sidste indlæg om ost.